Ungdomsbogen er den australske forfatters første på dansk. Selvom den ydre handling fanger, er det på det indre plan - Fingulas tanker og reaktioner - romanen gør størst indtryk. Den tegner et psykologisk troværdigt billede af en 16-årige pige i krise. Handlingen opleves gennem hende, hvilket har betydning for synsvinklen i romanen. Hun forguder sin afdøde far, idealiserer ham. Alt måler hun op mod ham. Det, og hadet til den fordrukne, voldelige stedfar, gør at hun lukker af og er umulig at nå, også for jævnaldrende Nark som hun og broderen møder da de er flygtet hjemmefra. Han tiltrækkes af hende, men er faderens modsætning, han drikker og er uden job. Det bliver hans voldsomme død og begivenheder efter den, men også mødet med den ældre Richard, der hjælper Fingula til at åbne sig og forstå at hendes far også havde fejl. Richard er forfatterens talerør, og virker lidt påklistret. De øvrige personer tegnes af deres dialog, og af Fingulas oplevelse af dem. Sproget i romanen har blik for detaljen og danner billeder der levendegør miljø, natur og personer. Det gengiver en underliggende spænding der giver læsere, især piger, fra 14 år lyst til at forstå personerne. Forsideillustrationen er et fascinerende, næsten surrealistisk portræt af Fingula.