Bøger / skønlitteratur til børn / roman

S.O.S. i fyr og flamme

Del 6 af S.O.S

Beskrivelse


Detektivfortælling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tage Aarup (skole)

d. 19. dec. 2018

S.O.S. i fyr og flamme er nr. 6 i Blytons S.O.S.-serie, og den ligner de andre i serien til forveksling. Først en lang optakt, hvor der ingenting sker. Et godt stykke henne i bogen bliver et par medlemmer af den hemmelige klub så impliceret i et biltyveri - som egentlig kun er et lån - men det er mere end tilstrækkeligt til, at de straks øjner et "mysterium". Og det lykkes naturligvis for den hemmelige klub at afsløre, at de fæle biltyve er et par rigtige banditter, som går og pønser på en masse skrækkeligheder, men de bliver heldigvis stoppet - af den bedste hemmelige klub i hele verden - som der står bag på bogen. S.O.S.-bøgerne er hverken sjove, spændende eller særligt underholdende - bare en jævnthen kedelig og intetsigende serie som sagtens kan undværes i skolebiblioteket.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Nina Bygbjerg (børn)

d. 5. apr. 2019

Janet og Peter sidder ubemærket på bagsædet i faderens bil, da den bliver stjålet, og så er et nyt mysterium på vej. Det kommer meget tilpas, for den skrækkelige Susie, der ikke må være med i klubben, har netop taget dem alle grundigt ved næsen. Dette bind forekommer vellykket, det er morsomt, jævnt spændende, og børnene er faktisk ganske opfindsomme det er et sjovt påfund at udklæde Peter som Guy Fawkes-dukke. De mange forfatter-arrangerede sammentræf får et forsonende skær, da klubben indimellem dummer sig, så det batter, og det er velgørende, at forf. lader politiet foretage anholdelserne, istedet for at lade børnene klare det på egen hånd. Alt i alt en af de akceptable serier. Se også bedømmelsen af S.O.S. kommer i knibe. (73.50.18).