Der er ikke noget at gøre ved det

Bogen er inddelt i to afsnit, hvoraf de første 100 sider er skrevet i jegform af bogens hovedperson, en ung fyr ved navn Max. Han er jævnt begavet, uden interesse for skolen og med etoverordentligt ringe kendskab til piger og sex. Kun poesi har hans interesse. Romanen starter med faderens død, og indledningskapitlet skulle vist egentlig være morsomt: Max glider ned på faderenskiste, da han skal kaste den symbolske skovlfuld jord. Moderen er psykisk syg, nyder rollen som sørgende enke, forsøger dernæst at etablere et forhold til en ungdoms elsker, men må give op og ladesig indlægge på statshospital. Max flytter ud til sin kusine og bliver kort efter beskyldt for at have gjort hende gravid, uden nogen sinde at have været i seng med hende. Max gør et kluntet forsøgpå at handle: Han stjæler moderens kostbare perler, men får aldrig omsat dem i de penge, en abort på privatklinik koster. I bogens sidste trediedel falder alle brikker på plads, dog uden Max'aktive medvirken.Handlingsmæssigt er det derfor logisk, at der skiftes til udenforstående fortæller, men det vil nok forvirre svage læsere. Bogens øvrige personer er temmelig unuanceret beskrevet.Der er en del humoristiske passager i bogen, men som helhed virker den mindre engagerende end mange af de øvrige bøger i serien.

Read the full assessment

Ungdomsbog oversat fra engelsk. En ung engelsk jøde, Max, hvis far er død, og hvis mor vandrer ud og ind på hospitalernes nerveafdelinger, skal bo hos noget familie. En fremmelig kusine giverham lidt praktisk seksualoplysning og påstår sidenhen, at han har gjort hende gravid. En ungdomsvej til Max' hysteriske mor prøver en kort tid at hjælpe lidt, men flygter nærmest til sidst. Max ernæsten altid uheldig, men mod slutningen af bogen lysner det en lille bitte smule. Et egl. referat er en umulighed, den ene barokke og tragikomiske situation afløser den anden. Næsten konstant stårén af Max' skolekammerater parat med det rette marxistiske citat til lejligheden. Visse steder er den meget crazy humor helt i top, andre steder en smule anstrengt. Philip Roths Portnoysvanskeligheder lever den ikke op til, men en jødisk selvironisk humor er der midt i alle vanskelighederne. Uden at være et litterært mesterværk er det en levende fortalt, underholdende ungdomsbog.Fra 14 år og opefter.

Read the full assessment