Bosse går i 8. klasse, er henved 15 år og befinder sig præcis i ingenmandslandet mellem barnets verden og voksenverdenen. Han er på alle måder i vildrede med sig selv og indtager den for hansaldersklasse ikke helt ualmindelige småfascistiske holdning til f. eks. arbejdsløse (»asociale individer«; »de skulle skydes« etc.), selv om han måske nok er knapt så »angrebet« som visse af hanskammerater. Han er utilfreds med sine forældre (progressivt, salonsocialistisk lærerægtepar), sine søskende, sit hjem, byen han bor i, alting simpelthen, men han har ligesom på fornemmelsen, at detmeste af utilfredsheden skyldes en spirende forelskelse i storesøsterens veninde, Ingrid, og den usikkerhed og angst for, at den ikke er gengældt, og at han måske gør sig til grin. Bogen er ganskegod, selv om den måske ligesom har for mange ting med; men denne forvirrede blanding af allehånde problemer giver nok ganske præcis en stor drengs følelsesprægede tilværelse, symboliseret af endrømmeverden, hvordrengetidens idealer (f. eks. »den ensomme detektiv, kaptajn Roy)« skifter med natlige fantasier om vennens noget avancerede mor. Egnet til ungdomshylden, og bogen skal nok fålæsere.