Og så kom vi til Norge ...

Trettenårige Hasan og hans forældre er de eneste overlevende efter en koleraepidemi og oversvømmelser i landsbyen Rapur nær Indus i Pakistan. En onkel, der er fremmedarbejder i Oslo, råder demtil at rejse til Norge. Ankommet hertil får faderen arbejde som afrydder i en beværtning. Boligen er en ussel, fugtig kælder. Hasan kommer i en "indslusningsklasse". Læreren Finn forstår eleverne,men ellers må Hasan døje alle et fremmedarbejderbarns vanskeligheder: ukvemsord, sjofelheder, mobning og vold. Moderen går helt i stå, faderen bider ydmygelserne i sig, men Hasan bider fra sig.Slutningen er lidt for optimistisk. Det er en alvorlig, vedkommende bog med en dyb indlevelse i de mange problemer, der møder fremmedarbejdere. I bogen, der er fortalt i jeg-form, er desuden enreligiøs undertone, der muliggør en større forståelse for de vanskeligheder, muhammedanere har i et vesteuropæisk kulturområde. Sammen med Ishans børn, Tak - hold kæft og Fremmed kan bogen dannegrundlag for engennemgang om emnet i samtidsorientering. Velegnet til oplæsning. Selvlæsning fra ca. 12 år.

Read the full assessment

Oversat fra norsk. Den pakistanske dreng Hasan fortæller om sine egne og familiens oplevelser og romanen bliver en fremmedarbejdernes lidelseshistorie. Faderen er en fattig bonde iVest-Pakistan, og da høsten slår fejl, og en oversvømmelse tager familiens ejendele, lader de sig lokke til Norge, hvor en slægtning bor, for "der er godt, selvom meget er anderledes". Hasan er da12 år, og bogen går over et par år. De får en ussel kælderlejlighed og oplever en forfærdelig diskrimination: Hasan mishandles af læderjakker, en norsk pige, han bliver glad for, kan ikke udholdechikanerierne mod dem, og han plages i skolen. Mens faderen finder sig i ydmygelserne, vil Hasan ikke, og til sidst holder han en tale, der får hans skolekammerater til bedre at forståfremmedarbejdernes situation. Fra en individualistisk oplevelse af situationen udvikler Hasan en samfundsmæssig erkendelse af, at nogle profiterer af, at der skabes et lavproletariat affremmedarbejdere, hvis børn også vil være kultureltog socialt låst fast; han er bl.a. inspireret af at høre Baksi tale, forf. til Ihsans børn. På trods af den fængslende handling vil denne bog nokikke få den store læserskare, dertil er den for bredt og omstændeligt fortalt. Hasans betragtninger forekommer især i begyndelsen for præget af en vestlig tankegang.

Read the full assessment