"Hun var i hvert tilfælde sød", sådan lyder konklusionen fra en gruppe unge til sidst, da Anette er gledet ud af deres kreds, lige så stille og ubemærket som hun et halvt års tid tidligere kom ind i den. En sød, glat og smilende Anette er også det eneste hendes mor er interesseret i. Hun har nemlig sin egen verden: en ny elsker og vil nødig have dårlig samvittighed ved at se Anette trist. Der er flere forskellige typer i bogen, skildret så levende, så man kender dem alle. Anette selv er 16-17 år, almindelig og borgerlig, de øvrige i gruppen er nogenlunde i samme alder, der er f. eks. overklassepigen Jana, der i teorien foragter sit kapitalistiske hjem, Lasse, der vil befri masserne fra undertrykkelse og udnyttelse, og Thomas, der mener, at hovedsagen er, at man lever et godt liv og har det rart. Problemer omkring narkotika, sex, graviditet, glider naturligt ind i billedet. Der er varme og intensitet i bogen, den er meget mere sikker og ægte end forfatterens tidligerebøger.Blandtde småting, der gør bogen levende, er de dagsaktuelle og modebetonede indslag, men netop dette vil ret hurtigt gøre bogen forældet, tror jeg. Den er fra 1970 og man aner allerede et slør af støv. Det vil dog nok endnu nogle år være en bog, som mange unge - mest piger - vil være glade for.