Bogens emne er forholdet mellem de to køn og de deraf følgende problemer: Først skal man finde en, man kan invitere/lade sig invitere af til skoleballer o.lign., senere er problemet, hvor langt man kan gi/lade den anden gå, endnu senere at undgå graviditet, og endelig, hvad gør man, når pigen alligevel er blevet gravid. Læseren følger fire gymnasieelever gennem deres sidste skoleår. De to danner par ved bogens begyndelse og gennemløber hele forløbet, i dette tilfælde ender det med abort (konsekvenserne af denne abort er helt overladt til læserens fantasi, det er en svaghed ved bogen). De to andre når ikke meget længere end til invitationsplanet. Bogen har mange nuancer, det er en fordel, at hele problematikken anskues fra såvel pige- som drengeside, de er lige usikre; vi kommer om bag facaden hos det smukke og tilsyneladende så sikre par (det er dem, det går »galt« for), vi hører om forholdet til forældrene, det skæve venindeforhold, hvor den ene dominerer på denandenbekostningetc. At bogen foregår i USA kan selvfølgelig ikke undgå at præge den, men det er absolut en vedkommende bog også for danske læsere fra 13-14 år.