Books / fiction for children / roman

Fastlåst

Del af Ung i dag

Description


Hvad er baggrunden for, at 12-13-årige Niklas pludselig kommer skævt ind på alt og alle. Han pjækker fra skolen, mobber yngre børn, smårapser o. m. a.? Hans mor, Sara, sætter sig for at rede trådene ud.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Merete Egholm Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Det er en rammefortælling om Sara, mor til fem børn, hvoraf den yngste Niklas af skolen opfattes som et problembarn. Niklas er stukket af fra skolen, og Sara prøver gennem bogen at få"brikkerne" på plads. Hvert kapitel er en lille brik, der skal illustrere, hvorfor Niklas er blevet et problem for skolen. Niklas har to kammerater, Martin, den evigt grinende, som ingen voksne kanfå noget ud af, og Ulrik, den meget beregnende og fidele dreng, der mister sin mor og søster, og som alle derfor har medlidenhed med. Niklas lider af mindreværds følelse overfor Ulrik - og gørderfor en masse ting, som han egentlig ikke vil. Bogen giver også et glimrende billede af, hvordan en lærers holdning til en elev kan være fastlåst (deraf titlen) - og er egentlig en anklage modskolen. Det er en god bog, der påpeger nogle af de forhold, der kan blive årsager til pjækkeri, og den vil derfor være velegnet som udgangspunkt for diskussioner i klassen. Fra 5.-6. klasse.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Kirsten Rossen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Bogen fortæller om den 13. årige Niklas, der efter at have skiftet skole kommer i "dårligt" selskab, nemlig sammen med den et år ældre Ulrik og den jævnaldrende Martin. En "idealistisk" lærer:Jerker, med kun lidt jordforbindelse når det drejer sig om denne vanskelige alders problematik, gør Niklas til syndebuk, fordi han er følsom og ærlig, trods visse desperate handlinger, der høreralderen til. Niklas, der er den yngste blandt flere harmoniske søskende, er meget alene, da begge forældre er udearbejdende. Sara, Niklas' mor, viser sig at være opgaven voksen, da grunden skriderunder Niklas, mens hendes mand Holger, som mænd ofte gør, helst ser det hele lidt fra oven. Drengestreger, kalder han det. Først da forholdene er ved at blive kriminelle, reagerer han overdådigt,men tager ikke alvorlig stilling til selve problemerne. Igen en vedkommende Ung i dag-bog, en serie, som trods vekslende kvalitet, bliver gennemtrawlet af de unge. Bogen rammer tidens rodløshedgodt, både hos de ungeog de voksne. Mekanismerne i det sterile og civiliserede samfund, som til tider synes umenneskelige, set med de unges øjne, er godt karakteriseret. Bogen skal nok blive læst.Fra 12 år, også til ungdomsafdelingen, hvor de voksne ville have godt af at læse den.


Berlingske tidende

d. 4. Feb. 1979

By

By

Claus Møller

d. 4. Feb. 1979


Lands-avisen Aktuelt

d. 29. Jan. 1979

By

By

Steffen Larsen

d. 29. Jan. 1979