Hovedpersonen Christen er allerede i 14-års alderen sin seksualitet bevidst. Hovedtemaet er Christens ambivalente følelser i forhold til sin egen seksualitet og angst for at omverdenen skalfornægte ham. Da faderen er uhyre intolerant og moderen står for den bløde, viljesvage holdning, kan han ikke finde hjælp hos forældrene, men går til en ældre ligesindet, som han beder forklaresig, hvordan han skal formulere sig overfor omverdenen. Faderen opdager dette uskyldige besøg, pudser både politi og presse på den ældre homofile, som ikke længere orker at tage kampen op mod densmåborgerlige moral og begår selvmord. Det bliver farfaderens lidt docerende forklaring på sammenhængen mellem partipolitik og seksualpolitik og så kammeraternes naturlige og fornuftigestillingtagen, som kan hjælpe Christen og unge ligesindede med at placere sig selv seksuelt. Der er enkelte svage punkter i E.J.s forsøg på at kæde sit sek-sualpolitiske program og en dramatiskhandling sammen til et helstøbtlitterært forløb. Som helhed lykkes det E.J. i et letflydende og lettilgængeligt sprog gennem en sober handling at opfordre den stivnede samfundsmoral til at få etmere nuanceret syn på andres holdninger, meninger og livsformer. Samtidig giver bogen gode anvisninger til de unge, den gerne vil vejlede. Et godt skønlitterært oplæg til en saglig behandling afemnet. Selvlæsning.