Books / fiction for children / roman

Sagen Shelley Clark

Del af Ung i dag

Description


En ung pige lader sig ikke knække af 6 års tvangsanbringelse på forskellige institutioner.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Kirsten Rossen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Endnu en »meget læseværdig« bog i serien Ung i dag. Pigen Shelley Clarks skæbne er en rystende beskrivelse af de fejltagelser et »velmenende« samfund presser over hovedet på en pige i devigtige år, hvor hun udvikler sig, nemlig 10-16. En pige, der ved hvad hun vil, men som p.g.a. socialt ringe vilkår bliver draget længere og længere ud i kriminaliteten, fordi de »ansvarligemyndigheder« aldrig giver hende en chance for at leve et normalt liv. Hun vandrer p. gr. a. moderens drikfældighed fra børnehjem, til pigehjem, til pigefængsel o.s.v. De straffemetoder, deranvendes i det 20. årh. (bogen foregår i New York, men kunne foregå i andre såkaldt civiliserede samfund), får hende til at flygte gang på gang. Da hun er uden penge, må hun klare sig, som hunbedst kan. Bogens forf. er journalist og har skabt bogen over de menneskeskæbner, hun mødte i ungdomsfængsler. Den psykologiske skildring og afsløringerne af samfundsmekanismerne er fremragende -og pigens skæbne ikke til at bære. Formodne læsere fra 12 år. Også i ungdomsafdelingen.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Agnete Elkjær Laursen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Amerikansk ungdomsbog om, hvordan en PUF - person under forsorg -bliver ødelagt under ophold i institutioner. Som 10-årig anbringes Shelly i pleje, mens mor'en, der er alkoholist, behandles.Shelly stikker af. Et par år efter anbringes hun i et pigecenter (New York), flygter derfra, kommer i ungdomsfængsel, flygter o.s.v. Mindst en halv snes fængsler og centre går hun igennem, udenegentlig nogensinde at have begået anden "forbrydelse" end at flygte. Hun møder afvigere af alle afskygninger på institutionerne, ikke mindst de såkaldte gnubbere, halvlesbiske store piger, men hunmøder så at sige ingen venlighed eller kærlighed. Hendes eneste veninde begår selvmord. Til sidst spærres Shelly inde i isolationscelle. I sidste øjeblik før hun bliver vanvittig, befries hunherfra af en kvindelig dommer. Bogen slutter med håb om en noget bedre fremtid for Shelly. / Bogens forfatter er journalist, har skrevet artikler om unge i institution, talt medbørneforsorgspersonale o. a. I danske ørerlyder det ret utroligt, at man skulle kunne spærre et barn inde for bagateller og give hende så ringe støtte, men pigens udvikling under disse forholdvirker realistisk nok, hendes længsel og nødråb efter mor'en ligeså, hendes store interesse for digterkunst og am. historie mindre troværdig. Bogen er mere journalistik end litteratur. For unge i8.-10. klasse.