På ferie i Island er femte bog i serien om familien fra Horsens. Som tidligere fortæller Ilse veloplagt om deres tur en efterårsferie, fra de lander på Keflavik-basen, og til de rejser igen.Vi hører mest om oplevelserne, men også en lille smule om Island på de 40 sider, der sluttes med nogle sammenlignende data om Danmark/Island, samt en side med islandske ord. Teksten er sat med god,åben typografi, den har korte linier, og der er få lange ord, hvoraf de sammensatte er delt. Derfor er bogen velegnet til overgangslæsere og normallæsere fra omkring 3. kl., men den kan også brugesi forbindelse med orientering som et let supplement til anden litteratur om Island. Tegningerne er også denne gang af Vif Dissing i hans kendte, enkle streg, der uden baggrund gengiver nogle afepisoderne.