18-årige Greg, skoleelev og begejstret medhjælper på faderens benzintank og værksted i en lille amerikansk by »et rigtigt hul«, fortæller om sin tilværelse, sine tanker om sig selv og om andremennesker - og om sit store problem: Han er adoptivbarn. Hans tanker kredser om de ukendte biologiske forældre. En dag dukker hans rigtige far op. Han er rig, prøver ihærdigt at imponere og blændedrengen og tilbyder ham andel i sit byggefirma. Hele Gregs tilværelse vakler, han er følelsesmæssigt rystet og føler sig desperat. Prøver til slut at begå selvmord, før det går op for ham, at deter hos adoptivforældrene, han hører hjemme, det er tilværelsen hos dem, han elsker. Der er mange og lange døde punkter især i 1. del af bogen, hvor Greg fortæller om så specielle amerikanskebegreber, at det for danske læsere er det rene abakadabra; kommer man igennem dét, er bogen et godt portræt af en ung usikker og ret umoden dreng, ganske uden selvtillid »jeg er bare en skør én,tosset I ved«. Bogen haren dejlig og festlig slutning. Sproget udtrykker Gregs tankegang, er kortfattet og springende og fyldt med amerikanske udtryk. For de bedste læsere blandt voreungdomshylde-lånere.