Torgeir, 14 år, har i sommerferien taget hyre på en fiskerbåd, der skal på havfiskeri ved Island. Båden er faldefærdig og mandskabet yderst blandet, og dertil kommer det kedsommelige arbejdemed at gøre rent i maskinrummet og det hårde, men ophidsende slid, når der endelig fiskes. Det trivielle liv på båden brydes af en landgang på Færøerne og Island, hvor T. gør sine første erotiskeerfaringer, kortfattet og blufærdigt skildret. Turen ender heldigt for T. med hjemsendelse før tiden uden tab af hans part, efter at han nær var forulykket i en motorjolle. Skildringen af dethårde, ensformige liv til søs og af de forskellige sømandstyper og deres omgangstone virker rimelig, men det noget gammeldags sprog, manglen på elementær spænding og de mange fagudtryk(uforståelige for en uindviet) gør bogen til tung læsning. Dertil kommer, at der gøres meget lidt ud af den psykologiske skildring af hovedpersonen, som dog må formodes at have udviklet sig en heldel efter sine mange, nye erfaringer.Kan læses fra ca. 13 år.