To unge, Yankie Barr og Edna Shinglebox, træffer hinanden i skolepsykologens specialklasse, de har begge en uovervindelig håbløs tilværelse at kæmpe imod, Yankie's mor er dranker og hans farer dræbt under en kolossal brandert, mens Edna's forældre er tåbelige og stupide. Yankie's selvforsvar er et net af løgne, og Edna lukker sig inde i depression og selvmedlidenhed. I løbet af bogens221 tætskrevne sider nærmer de sig hinanden, misforstår hinanden og finder hinanden igen i en symbolsk handling for at befri Yankie for faderens spøgelse. Det hele er alenlange samtaler, svære atfølge og fyldt med begreber og hentydninger fra den amerikanske verden af idoler og fra den amerikanske livsform. Bogens personnavne er f. eks. et helt kapitel for sig. Det typisk amerikanske erbevaret i oversættelsen af Kirsten og Knud Holst. Kræver en trænet læser med stærke nerver. Ungdomsbog.