Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En pige en sommer

Del af Ung i dag

Beskrivelse


Under et ophold som feriebarn konfronteres en 14-årig pige med nogle mennesker, der som hun selv, er samfundets outsidere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Olesen (skole)

d. 19. dec. 2018

Ikke at blive som de andre - at få lov at blive ved med at være den, man er inderst inde, det er hovedsagen for de to unge, der mødes i Lundgrens nye bog. Evy i 4 år fra Stockholm kommer til en lille smålandsk by som feriebarn af social problemtype (»behov for at skifte miljø«), møder her Janne, en outsider blandt småbyens unge, køber bøger og tænker over tilværelsen. De mødes og forelsker sig og knyttes sammen af at ville undgå den skæbne, som deres forældre har lidt, først udbyttet og siden kasseret af klassesamfundet. Men der er osse Evys forhold til feriemoderen, den smukke og ret velhavende Ann, for hvem hele livet lå så smukt til rette efter ægteskabet med ingeniøren Bror. Men deres første og eneste barn Peter blev dybt åndssvag og at tage sig af ham er nu Anns liv. Mellem de to piger opstår et ret kompliceret forhold, fordi begge har både deres svaghed og styrke. Og det er spørgsmålet om Peter: at akceptere ham som menneske og kunne holde af ham. Og der er billedet aflillebyen og dens væren sig selv nok, dens intolerance over for outsideren. Og det godt tegnede billede af almindelige unge (som 14 år gamle endda har et sexliv!). En noget melodramatisk slutning for at sætte personerne på prøve spolerer ikke denne udmærkede ungdomsbog.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Kirsten Rossen (børn)

d. 5. apr. 2019

En 14-årig pige Evy bliver feriebarn hos en velhavende familie med et evnesvagt barn, som hun i begyndelsen reagerer overfor med »normal afsky«, men som hun efterhånden kommer til at acceptere og holde af. Man aner, hun selv har problemer, dels i sit fattige milieu, dels i forhold til moderen. Ægteparret Ann og Bror, som hun bor hos, har det godt sammen, vanskelighederne med barnet har knyttet dem sammen. Instinktivt reagerer Evy overfor milieuet, men bliver meget nært knyttet til Ann, da hun opdager, at trods gunstige ydre kår, kan man have rigeligt at kæmpe med. En indflettet krimihistorie virker lidt kunstig på læseren, og tiltrods for, at replikkerne er ægte, er der noget luftigt over bogens problemstillinger. Der er så mange intensioner, men de får som regel ikke lov til at udvikle sig. Bogen kan læses af unge fra 13-14 år, som 'en »stik i mellem bog«.