Da Michael møder Eva og forelsker sig i hende forandres hans stille problemløse tilværelse, idet han gradvis involveres i hendes komplicerede familieliv. Hendes velstående far, som selv er etprodukt af en dårlig opvækst, tyranniserer sin familie med egoisme, druk og vold. Moderen er for svag til at stille noget op, og lillebroderen er endnu mere miljøskadet end Eva. På overfladen skalfamilielivet imidlertid se pænt ud, men de dårlige forhold præger naturligvis Eva, som føler sig svigtet og er både uligevægtig og lunefuld. Michael forsøger at støtte hende og sættes ofte på noglehårde prøver, men til sidst lykkes det dog Eva at turde tro på en bedring, da hun bliver klar over, at moderen måske alligevel holder af faderen på trods af bans adfærd, og hun føler derfor, at hunkan frigøre sig fra forældrene. - Bogen er fortalt på en stilfærdig, lidt tung men ikke uengagerende måde. Miljøskildringen er god og persontegningen er troværdig med vægt på psykologiskebaggrunde, hvorunder ogsåforældregenerationens forudsætninger belyses. - Der er nogen tomgang i selve problembeskrivelsen og med hensyn til problemløsningen forekommer den åbne, ifølge bogenpositive slutning lidet overbevisende. - For gode læsere fra ca. 13 år.