Bøger / skønlitteratur til børn

Det er de andres skyld

Del 3 af Forfulgt
Del af Ung i dag

Beskrivelse


Martin går i 9. klasse og har problemer med sig selv og sin familie. Han vil gøre alt for at blive accepteret af kammeraterne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Margot Andreasen (børn)

d. 18. dec. 2018

Martin fra Forfulgt og Fejltagelsen er nu blevet 15 år. Han har stadig problemer dels p.gr.a. forældrenes knirkende ægteskab, og dels p.gr.a. forholdet til kammeratgruppen, som han meddjævelens vold og magt vil accepteres af. Men mest af alt har han problemer med sig selv. Martin er en outsider, hjemme holder han sig udenfor for ikke at blive involveret i forældrenesstridigheder; blandt kammeraterne undertrykker han sig selv for at være med. Sammen med pigen Marianne tør han imidlertid være sig selv bekendt, men han svigter hende overfor kammeraterne og erlige ved at miste hende. Ved bogens slutning når han dog så vidt, at han sammen med sin lige så usikre far begynder at turde tage ansvaret for sine handlinger. Der peges således ved den åbneslutning frem imod en positiv løsning såvel på kammerat- som på familiefronten. - Hovedvægten i bogen ligger på det indadrettede portræt af Martin og på skildringen af menneskelige relationer, hvorbl.a. forældrenes indbyrdes forhold ercentralt placeret. Kompositorisk er bogen bygget op omkring mange spredte flash-backs, i hvilke en stor del af handlingen ligger. - Kan læses selvstændigt,men vil næppe få et større publikum end de foregående bd. i serien, selv om det er en Ung i dag-bog. - En udmærket psykologisk roman for modne unge fra 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

P. Priess Sørensen (skole)

d. 18. dec. 2018

I Fejltagelsen (fra 1977) hørte vi om den 13-årige Martin, en selvoptaget og ulykkelig dreng, der nu som 15-årig har fået store problemer derhjemme; han prøver at lukke øjnene for forældrenesvoldsomme diskussioner. I skolen mobbes han, og problemer er der også i samværet med Marianne, som er ny i klassen. Skrækken for at blive behandlet som en outsider, angsten for ikke at slå til,forpester Martins tilværelse. Men der løses op for problemerne, da det lykkes ham at få talt ud med faderen, og man aner en begyndende tro på fremtiden. Der er en meget tiltalende og forståendeskildring af Martin, forældrene og Marianne, som bevirker, at der her er tale om en velkomponeret psykologisk roman. Absolut velegnet for de 14-16årige. Også for voksne læsere.



Informationer og udgaver