Titlen refererer til en amerikansk politimands grundløse drab på to unge bankrøvere, netop som de er i færd med at overgive sig, samt til drabet på politimanden Duda selv i bogens slutfase;for bogens 14-årige fortæller 2 begivenheder, der berøver ham de få illusioner, han endnu har tilbage, samt hans eneste ven. Med et par fordrukne forældre i evindelige slagsmål lever han entilværelse på kanten af det kriminelle på bunden i det amerikanske provinsslum. Bogen beretter om det år han kender Duda, noget af en rå børste, som i al sin afstumpedelov-og-orden-politimandsmentalitet alligevel har et hjerte for den 14-årige. I den velkendte »tough american style« blander bogen kynisme og sentimentalitet i en ret utiltalende mixture, der påingen måde problematiserer ordensmagtens voldsudøvelse og selvtægt. Dens univers er det mandsdominerede samfund, hvor man må stå for mosten eller gå under. Det er en tung omgang, der heller ikke pådet psykologiske plan bliver rigtig vedkommende, og somnæppe vil have interesse for ret mange unge.