Tyske Vanderbeke debuterer med en bidende satirisk kammerroman. Den korte handling foregår om et symbolsk middagsmåltid, heraf titlen, hvor familien - mor, datter og søn - i denaltdominerende, patriarkalske fars fravær, opruller hele det repressive familieforhold. Et opgør, der er identisk med en afsløring og latterliggørelse af faren. De skarpe udfald og dissektionen afmandens ambitiøse distanceblænding legitimerer fortællingen, der ellers er problematisk. Historien er fortalt som 'bevidsthedsstrøm', næsten uden afsnit og sætningsbrud. Denne krævende form,fordrer meget af forfatter (og oversætter!) m.h.t. både handling, rytme og fortælleteknik i øvrigt for ikke at geråde i monotoni. I en massiv psykisk familieundertrykkelse som denne, hvor låget eri gang med at blive blæst af, som af muslingegryden midt på bordet, er der altid stof til en god historie. Men Vanderbeke formår ikke at få den episk set tynde historie til at engagere og den sværeform til helt at lykkes. SåMuslingemåltidet er de ambitiøse bestræbelser til trods ikke den mest oplagte oversættelse i denne sæson.