Bøger / faglitteratur

Evaluering på godt og ondt


Beskrivelse


Den gode evaluering er nødvendig for at understøtte elevers læring - men hvad er evaluering egentlig? Det giver denne bog et bud på til glæde for alle undervisere i grundskolen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2020

af

af

Boy Olesen

d. 30. nov. 2020

Den gode evaluering er nødvendig for at understøtte elevers læring - men hvad er evaluering egentlig? Det giver denne bog et bud på til glæde for alle undervisere i grundskolen.

Tankegangen bag New Public Management risikerer at fremme værdier i uddannelsessystemet, der er i strid med vores danske skoletænkning. Skolen har udviklet en feedback-kultur i forhold til den enkelte elev, som medfører forbedringer og øget læring - men evalueringer kan også give misvisende resultater, hvis de ikke giver et dækkende billede af det, de skal evaluere. Bogen giver en definition på, hvad evaluering er, og stiller spørgsmålet "Hvordan ved vi om det virker"? Af øvrige emner i bogen kan nævnes: Karakterer, prøver, test - feedback og faglig progression og evaluering af undervisningen.

Bogen er endnu en relevant titel i serien "Pædagogisk rækkevidde", der har til formål at inspirere til praksisnær pædagogisk udvikling. Bogen er velskrevet, meget konkret og let overskuelig. Kapitlet "Fremtidens evalueringer" er værd at fremhæve, da der gives et bud på, hvordan det formative og det summative kan kombineres. Bogen vil være særdeles velegnet som grundlag for udviklings- og eller studiekredsarbejde.

Bogen kan relateres til Styrk læringen gennem feedback, der dog er noget mere omfangsrig.